Jesper S. Thybo

Sponsor: Pelican Self Storage

Jesper S. Thybo.
ELO-rating: 2576
Dansk Klub: Jetsmark

Der har været meget fokus på det faktum at Thybo er verdens stærkeste IM’er. Ret beset er det vel en titel man ikke har lyst til at have, og det er også kun sort uheld der gør at Thybo ikke allerede er GM’er. Alt for ofte har der manglet et halvt point eller også var modstandernes ratingsnit for lavt.

GM-norm nummer to kom i hus i Chess House’ GM-turnering i midten af december, hvor ratingtallet også røg op på 2585, hvilket kun Mads Andersen overgår blandt de aktive danske spillere.

Spørgsmålet er også hvad der kommer først, GM-titlen eller en liverating på +2600.  Forhåbentlig kan begge dele lade sig gøre i jubilæumsturneringen!