Runderapporter

Runderapport – 2. runde:

Kampskak i Gilleleje

Der blev gået godt til den da der tirsdag formiddag blev spillet 2. runde i XtraCon Invite Chess 2020 på Hotel Gilleleje Strand.

Selv om Brunello havde de sorte brikker gik han hurtigt i kødet på Filip Boe Olsen. Med 14.-e5 gav han en bonde med fik et voldsomt initiativ. Partiet sluttede definitivt, da 22.Sxb7 flot blev besvaret med 22.-Dxd2+!, der afgør partiet. Hvid går mat.

Jacob Sylvan kom fornuftigt ud af sin engelske åbning. Jesper Thybo prøvede at fremtvinge sig initialet ved et tidligt fremstød på dronningefløjen, men a5 var nok lidt upræcist? 14.-Sa4 havde givet lige spil. Med 33.Tb8 var sort for alvor presset og dame-springer slutspillet, hvor Sylvan havde merbonde var formentlig vundet. Desværre opgav han sin stærke a-bonde for en angreb med springer-dame, der ikke var noget i og spillerne tog hurtigt derefter remis.

IM Lev Yamkelevich tiltvang sig hurtigt initiativet mod Mikkel Antonsen og fik en del terræn. For at udbygge forspringet gav han to lette officer for tårn og to bønder. De to bønder var farlige i centrum og det varede ikke længe før tårnet vandt den ene lette officer, da en af bønderne ellers ville gå ned. Dermed kom Lev Yamkelevich tilbage på sporet efter det ærgerlige tab mod Jonny Hector i 1. runde.

Kåre Kristensen kom på tavlen med en sikker remis mod den navnkundige stormester Evgeni Sveshnikov. Russeren valgte at besvare 1.c4 med e6 og det blev via trækomstilling dronningegambit. Kåre spillede meget påpasseligt og da der blev byttet af til et dødt løberslutspil, sluttede de fred.

Nordkalottens egen stormester Jonny Hector var oppe mod turneringens ratingfavorit Ferenc Berkes, der valgte Caro Kann. Det blev fremrykningsvarianten og hvid stod nok en smule bedre. Der var vist et enkelt tidspunkt, hvor svenskeren kunne have fået fordel, men partiet ebbede ud i remis ved trækgentagelse – et resultat de begge virkede tilfredse med.

Dermed er Sabino Brunello eneste spiller med maksimumscorer – 2,0 point, mens alle deltagere er kommet på tavlen.

Runderapport – 1. runde:

Godt i gang i XtraCon Invite Chess 2020

Præcis kl 14.00 kunne IA Martin Stampe Noer fløjte 1. runde af XtraCon Invite Chess 2020 i gang. Alle spillere var kommet planmæssigt frem til den gamle badehotel Hotel Gilleleje Strand og de elektroniske brætter var linet op, så partierne kunne følges live. Flere af de store live skak protaler som Chess24, Follow Chess og Chessbase bragte partierne takke være kyndig opsætning af live-eksperten Kasper Jerwiarz.

Forud for starten var gået en lille hyggelig åbningsceremoni, der blev overværet af skakinteresserede fra blandt andre naboklubberne og selvfølgelig de 10 spillere. Mens man nød et lille glas og en snack bød Martin Stampe Noer velkommen til Nordkalottens Jubilæumsturnering og fortalte lidt om klubbens historie fra da klubben blev stiftet den 27. september 1979 og til i dag.

Så snart urene blev sat i gang, kastede spillerne over hinanden med stor skaksult IM Jacob Sylvan gik uimponeret til GM Sabino Brunello med et hårdt tryk mod den italienske kongestilling. Hvis han havde spillet 21.-Lh6! siger maskinen, at han var på +2 – 21.Lh3? sendte imidlertid fordelen over til hvid og få træk efter brød han sammen og tabte.

GM Jonny Hector havde de sorte brikker mod IM Lev Yankelevich i et omskifteligt parti. Fordelen skiftede muligvis et par gange inden de nåede over i et dobbelt tårnslutspil, der vel burde være remis. Lev Yankelevich spillede 35.a6? og derefter svingede pilen definitivt over til Hectors side, da svenskeren fangede modstanderen i et matnet, der kostede et tårn.

To af de mest spændende udenlandske spillere GM Evgeny Svenhnikov og GM Ferenc Berkes mødtes også i 1. runde. Russeren spillede Afbytningsvarianten i Carokann og havde længe en lige stilling – måske endda med et lille plus. GM Berkes skruede op for spillestyrken efterhånden som GM Sveshnikov også blev presset på uret og i træk 38 indkasserede han en svag hvid bonde på d4. Få træk efter fandt ratingfavoritten endnu en bonde med en lille kombination og så valgte den tidligere Senior-VM´er at opgive.

Efter Dronningeindisk åbning var IM Mikkel Antonsen en smule foran, men dagens fødselslar IM Filip Boe Olsen kæmpede stærkt og fik overtaget, da han fik sit tårn ned på b2. Hvis han havde spillet 36.-Txg3+ i stedet for 36.-Txa2? havde han formentlig vundet partiet. I stedet kom de kom de ud i et tårnslut, hvor Boe Olsen havde en bonde mere på a7 og da den var blokeret var der ikke meget af gøre. Partiet sluttede med en trækgentagelse og remis.

I dagens længste parti tog Jesper Thybo et skridt videre mod den ventende GM-norm, der i givet fald vil være hans sidste. En lille kombination omkring træk 15 indbragte en bonde og senere vandt han endnu en bonde. Der opstod senere et spændende slutspil, hvor Kristensen havde en fribonde på dronningefløjen mod Thybos lille hær af bønder på den anden fløj. Der var sjove ressourcer i stillingen, men Thybo regnede længst og realiserede sin fordelagtige stilling.

XtraCon Invite Chess 2020 fortsætter i morgen tirsdag, hvor der er dobbeltrunde. Dagen indledes kl. 10., når 2. runde sættes i gang.