Feltet på plads til XtraCon Invite Chess 2020

Skakklubben Nordkalotten, der er hjemmehørende i Gribskov Kommune i Nordsjælland har i denne sæson 40 års jubilæum. Det fejres med maner ved afholdelse af Stormesterturneringen XtraCon Invite Chess 2020 på Hotel Gilleleje Strand i perioden 13.-19. januar 2020.

Mellem jul og nytår faldt de sidste brikker på plads for Stormesterturneringen XtraCon Invite Chess 2020. ”Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere, så spændende et felt i Gilleleje”, fortæller Martin Stampe Noer, der er formand for Skakklubben Nordkalotten. ”Ferenc Berkes, der er 8 dobbelt ungarsk mester er normalt ikke et navn, man kan lokke til Gilleleje, men han ville gerne en tur til Danmark og er nu storfavorit til at snuppe de 1000 Euro, der er i 1. præmie.” fortsætter Martin Stampe Noer.

Et andet meget spændende navn er russeren Evgeny Sveshnikov, der forrige år vandt VM for spillere over 65 år. Han fylder 70 år en måned efter turneringen og har lagt navn til en skak-åbningen – Sveshnikov-varianten i Siciliansk som han i 60´erne og 70´erne udviklede sammen med vennen Gennady Timoshchenko.

Set med danske briller retter interessen sig selvfølgelig mod unge Jesper Thybo, der med 6,5 point af 9 mulige kan score sin sidste stormester-norm og dermed blive Danmarks næste stormester. ”Han er for tiden den højst ratede spiller i Verden, der ikke er stormester, så vi håber han kan skrive ”stormester” på visitkortet efter XtraCon Invite Chess 2020”, fortæller Martin Stampe Noer.

Partierne bliver naturligvis vist live på internettet, men tilskuere er naturligvis også meget velkomne på Hotel Gilleleje Strand, der lægger ideelle rammer til turneringen. Lørdag den 18. januar arrangeres en hurtigturnering i tilknytning til XtraCon Invite Chess 2020. Hurtigturneringen er åben for alle skakinteresserede uanset styrke. Tilmelding kan ske på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *