Efterskrift

Der er nu gået godt et døgn siden den sidste brik blev slået ved Skakklubben Nordkalottens 40 års Jubilæumsturnering – XtraCon Invite Chess 2020. Forud for turneringen spurgte GM Berkes mig om hvad Nordkalottens mål var for turneringen. Jeg svarede, at det var at vise topskak i eksklusive omgivelser og så selvfølgelig at give Jesper Thybo chancen for at score sin sidste GM-norm.

Hotel Gilleleje Strand lagde perfekte rammer til turneringen og spillerne blev forkælet med dejlig mad og rolige omgivelser. Skønt personalet ikke havde forstand på skak, fandt de hurtigt ind i “rythmen” og var alle utroligt professionelle og hjælpsomme. Selv det mindste vink blev efterkommet. Lidt usædvanligt spiste spillerne og arrangørerne de fleste hovedmåltider sammen og det fungerede godt. Det gav en hyggelig og afslappet stemning mellem runderne og der blev udvekslet mange skakanekdoter. Værelserne var også fine – så fine at Sabino Brunello var ved at sove over sig til en runde med start kl. 14!

Berkes havde ingen stjernenykker, selv om han er en Verdensklassespiller, men hygge snakkede med alle og den russiske legende Evgeni Sveshnikov var et fantastisk bekendtskab. Han taler stort set kun russisk, men med tegnsprog, google translate og oversætter hjælp fra Lev Yankelevich gik det fint. Højdepunktet var efter sidste runde, hvor Sveshnikov viste sit (tabs)parti mod Jonny Hector og derfor gik i gang med at spille lynskak med hvem der havde lyst. Efter at Jacob Sylvan havde fået nok, var det Viggo Sørensens tur og der blev hygget gevaldigt, selv om resultatet nok var givet på forhånd!

Vi viste skakken frem i fornemme rammer og kunne glæde os over en vis medieinteresse – ikke mindst da det rygtedes at Jesper Thybo var ved at score sin sidste GM-norm.

For at få en sådan turnering op at køre, er det nødvendigt at have rigtigt mange hjælpere og sponsorer. Tak til sponsorerne store som små og tak til de mange der kiggede forbi i løbet af ugen. Tak til Peter Svendsen, Hillerød Skakklub og Lars Linderod, Nordsjællandsk Skakklub, der hjalp til som dommere. En særlig tak skal endvidere lyde til Rasmus Petersen, der oprindeligt var medinitiativtager til turneringen samt ikke mindst Viggo og Leif Sørensen samt Kasper Jerwiarz (perfekt livedækning), der med en utrætteligt indsats var med til at få det umulige til at ske.

På gensyn om 30 år 🙂

Runde 9 – Thybo Stormester

Jesper Thybo før det afgørende parti

Det summede af gætteri før det meget afgørende parti i sidste runde af XtraCon Invite Chess 2020 mellem Ferenc Berkes og Jesper Thybo. Ville den stærke ungarnske spiller tilbyde den unge dansker en hurtig remis – Sofia-reglerne om at man først må tilbyde remis efter 30 træk, gjalt ikke i sidste runde – eller ville han spille for sine ratingpoint og se om Thybos nerver holdt? De fleste holdt nok på en hurtig remis – og sådan blev det også heldigvis. Efter 10 træk tilbød Berkes remis som Jesper Thybo selvfølgelig tog imod og så var både 1. præmie og GM-norm fordelt og begge spillere kunne smilende forlade spillelokalet.

Det næste afsluttede parti var opgøret mellem Jacob Sylvan og Mikkel Antonsen. Partiet startede som engelsk og blev aldrig rigtigt spændende inden der blev sluttet fred. Mikkel Antonsen afslørede efter partiet, at han var lidt usikker på stillingen – og computeren giver da også Jacob Sylvan et lille plus.

To af turneringens største kampspillere Sveshnikov og Hector mødtes også i sidste runde. Sveshnikov valgte en variant i skotsk, der indbefattede et russisk bondeoffer. Sveshnikov fortalte efterfølgende, at 14.0-0 var en fejl og computeren er helt enig. Fra da af var det stortset spil til et mål og den hvide konge blev fanget i et farligt angreb.

Kåre Kristensen sluttede af mod Sabino Brunello, der kæmpede for 3. præmien. Åbningen var siciliansk og danskeren forsøgte sig på et tidspunkt med et remis tilbud, der dog pænt blev afslået. Partet var længe en kamp om e6, hvor Brunello havde en svag e-bonde stående. I denne fase af partiet spillede Kåre Kristensen stærkt og fik kombineret truslerne, så han kunne vinde en anden bonde og med fribønder i g- og h-linen lavede han en fiks lille kombination, der kostede springeren for g-bonden og lige efter opgav sort. En fin afslutning for Nordkalot-spilleren, som derved fik bevist, at han er farlig for enhver.

Dagens sidste parti stod mellem Filip Boe Olsen og Lev Yankelevich. Filip spillede sin London-åbning meget kreativt ved at tage sit h-tårn med i kampen via h4, men tyskeren får imødegået angrebet med et stærkt centrum. Dronninge/tårn slutspillet er vundet for sort, der har et par merbønder, men tyskeren gør det svært for sig selv med et par slappe træk og da Filip kæmper godt, kan der lægges et par timer til spilletiden! Omkring kl. 18.30 opgiver Filip Boe Olsen et tabt tårnslutspil og XtraCon Invite Chess Masters er afsluttet.

Da Sabino Brunello taber, går Lev Yankelevich med sejren forbi ham og op på den samlede 3. plads i slutstillingen.

Slutstillingen i XtraCon Invite Chess 2020

http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26302&;groupId=7502&curtab=tour-table

 

Flere medier

Spoton media

19. januar 2020

STORMESTER I SKAK

Nordjyske

19. januar 2020

https://nordjyske.dk/nyheder/samfund/staerkt-traek-ung-knaegt-fra-mors-vinder-vild-titel/3747ec72-1330-4843-81a0-890805e29d75?utm_source=nyheder&fbclid=IwAR1ltzHntHrcj9RBTgclP57kV9GfZ798U93gERaNTHlCi3I_USaYFpbKZCA

TV2 Midtvest

19. januar 2020

https://www.tvmidtvest.dk/morsoe/stor-sejr-til-morsingbo-jesper-sikrer-sig-eksklusiv-stormester-titel-i-skak

TV2 Nord

19. januar 2020

https://www.tv2nord.dk/tv-midtvest/stor-sejr-til-morsingbo-jesper-sikrer-sig-eksklusiv-stormestertitel-i-skak

 

Medierne skriver:

TV Nordkysten

17. januar 2020

TV2 Lorry (8 min inde i udsendelsen)

19. januar 2020

https://www.tv2lorry.dk/nyheder/19-01-2020/2200/2200-19-jan-2020?autoplay=1#player

Frederiksborg Amts Avis

18. januar 2020

https://sn.dk/Gribskov/Gilleleje-kan-huse-sjaelden-succes/artikel/905345

Netavisen Gribskov

19. januar 2020

Skakklub jubler: International skakturnering ligner dansk sejr

Fra skak.dk – Jesper Thybo Stormester

Danmark har fået en ny stormester. Jesper Søndergaard Thybo scorede sin tredje GM-norm i Nordkalottens 40-års jubilæumsturnering, Xtracon Invite Chess 2020, og opfylder nu alle krav til at få den prestigefyldte titel stormester i skak.

I sidste runde mødte Jesper Thybo den ungarske stormester Ferenc Berkes, der med en remis var sikker på en udelt førsteplads i turneringen. Begge spillere havde således gavn af en hurtig fredsslutning, og de behøvede da heller ikke mere end 10 træk for at enes herom.

I skrivende stund er de andre partier i sidste runde stadig i gang, så denne artikel vil blive opdateret så snart runden er færdigspillet.

Nyheder om Xtracon Invite Chess 2020 kommer løbende på turneringens hjemmeside: xtraconinvitechess2020.dk